Bend of the River 1952 Danish

Posted by on July 6, 2012

movie image

Download subtitles of Bend of the River 1952 Danish

Glyn, snup en bolle.
Her er fint.
Gør klar til at slå lejr for natten.
Hej, din sjover. Smag en lækker bolle.
Mrs Prentiss har bagt den.
Mine er bedre.
Jeg ved ikke, hvor meget bedre,
men jeg vil sige, de er hårdere.
Mørket falder først på om tre timer.
Skal vi fortsætte?
Her har vi vand.
Det kan måske betale sig i aften.
Marjie lovede
at vaske en skjorte for mig.
Jeg lovede det ikke. Jeg sagde måske.
Kom med den, så vasker jeg den,
men ikke med glæde.
Hvorfor ikke?
Din mor plejede at vaske ti skjorter.
20 og også bukser.
– Han har ikke ti. Har du?
– Nej.
En på, en af og en til vask.
Dan en cirkel tæt på vandløbet.
Jeg fortsætter i et par timer.
Måske findes der
en bedre sti bag de bjerge.
– Du stjal en hest. Har du noget at sige?
– Skær ham ned.
Smid jeres våben. Slip ham fri.
Kom så. Få fart på.
Jeg stjal ikke hesten,
hvis det gør nogen forskel.
– Det gør det ikke.
– Det tænkte jeg nok.
Hvorfor greb du ind?
– Jeg bryder mig ikke om hængninger.
– Sjovt, det gør jeg heller ikke.
– Rider du sydpå?
– Nej, nordpå.
Jeg følger nogle bønder op til flodområdet
nær Columbia. Rare mennesker.
Nybyggere, hvad? Er du guide?
Ikke præcis. Jeg har lavet mange ting.
Jeg løb på dem i Missouri.
Jeg vil forsøge mig med landbrug eller
kvægdrift, hvis jeg kan finde noget kvæg.
De bager gode boller.
Jeg fik ikke fat i dit navn.
Eller nævnte du det ikke?
McLyntock. Glyn McLyntock.
– Fra Missouri?
– Det er korrekt.
– Skal du dyrke landbrug?
– Eller kvægdrift.
Hvis jeg kan få fat i noget kvæg.
Kom, lad os få fat i de boller.
Jeg troede ikke, vi var på
cheyenne-område. Hvad siger du så?
Shoshone. De kan være ret grusomme,
når de har lyst.
Og det har de haft. De dræbte
nogle pelsjægere for deres geværer.
– Ved de, hvordan geværerne bruges?
– Nej.
– Hvordan slap I gennem Black Hills?
– Vi var nok heldige.
Glyn, du er sent på den.
Du må hellere spise noget,
før Marjie spiser det hele.
Vi har bønner, te og boller.
– Bløde denne gang.
– De boller, jeg fortalte dig om.
– Jeg kan se, du har fundet en ven.
– Jeg fandt ham hængende.
Jeg fik ikke fat i dit navn.
Eller nævnte du det ikke?
Cole. Emerson Cole.
Du hedder Jeremy Baile.
Glyn fortalte mig om dig.
Er du Emerson Cole fra Kansas?
Ja, du vil kunne lide de her boller.
Laura, det her er Emerson Cole.
Han er sulten.
Giv ham noget at spise.
Jeg tænkte på i morgen.
Vi kan spare mange kilometer,
hvis vi fortsætter direkte mod nord.
Stedet, vi har retning mod,
ligger 250 kilometer øst for Portland.
– På den anden side af bjergene, ikke?
– Det stemmer.
Ifølge dig bør vi fortsætte den vej.
Jeg mener den vej.
Det kan man godt,
men det bjerg deroppe,
den høje fyr, der er hvid i toppen,
er næsten tre kilometer høj.
Bjergene rundt om er 1,5 km høje,
så man klatrer og klatrer.
– Kun 1,5 km? Er det så slemt?
– Ja, når det går direkte op.
I må tænke på maden.
Når først I får bygget jeres huse,
er vinteren kommet.
Hvis I ikke får forsyninger
fra Portland, hvad skal I så spise?
Du har nok ret.
Det var bare en idé.
Mange får den samme idé.
De fleste ligger stadig begravet i sneen.
– Hvor har du været, Glyn?
– Oppe i bjergene.
Har du spist den mad
hele vejen fra Missouri?
– Jeg går også med den samme skjorte.
– Den kan ikke vaskes, når du har den på.
Jeg har ikke den her på.
Nattefugle. Dem har jeg ikke hørt før.
Det er en særlig art.
De lever oppe i bjergene.
– Rødvingede piroler.
– Ja, fra Canada.
Ja, fra Canada. Fra…
De er lidt melankolske.
Bare de bygger rede nær vores gård.
Kan I ikke lide dem?
Nej, ikke som naboer.
Mrs Prentiss har masser af kogende vand.
Hvad med den skjorte?
Du er en pestilens.
Den stakkels pige, du gifter dig med.
Fordi jeg kan lide en ren skjorte?
Rejs dig. Jeg skal i gang
med mine pligter.
Stil altid vognen
med retning mod Nordstjernen.
Hvor er den? Sådan.
Så ved vi, hvor vi skal hen,
når dagen gryer.
– Er det sådan, du rejser?
– Altid.
Men jeg vælger aldrig den samme stjerne.
I morgen er det måske
den store fede derovre.
Dagen efter bliver det måske
det lille kræ derovre.
Det skal jeg sige. Det er min søster.
– Hun er en sød pige.
– Ja, rigtig sød.
Din kæreste?
– Ja. Rødvingede piroler.
– Fra Canada, hvad?
Hvor mange tror du, der er?
Omkring seks eller ti. Hvis de var
på krigsstien, havde de angrebet.
– Har du været i klammeri med dem?
– Et par gange.
Jeg tjente under Martinsen oppe i Snake.
Indianere.
Sluk bålene og lamperne.
Søg dække.
Okay, Glyn, jeg tager mig af hende.
Kom så, ind under vognen.
Hold op med at skyde i blinde.
Vent, indtil I kan se,
hvad I skyder efter.
Hvilket de ikke kommer til.
De søger dække på
den anden side af åen.
Hold øje med dem.
De må ikke spilde flere kugler.
Angriber du dem?
Det er bedre,
end at de angriber os.
– Du behøver ikke komme med.
– Det ved jeg godt.
Jeg kravler nærmere.
Se, om du kan lokke en frem.
– Fem.
– Minus en.
Bliv her. Jeg sender en pirol til dig.
Det bliver fem.
Du gør, som jeg siger, Jeremy,
og kører langsomt.
Og to timers hvil kl. 12.
Men shoshonerne kommer måske tilbage.
– Det tvivler jeg på.
– Indianere eller ej, det må ikke bumpe.
– Hvordan har Laura det?
– Så nogenlunde.
Og det skal hun fortsætte med.
– Godmorgen. Undskyld det med skjorten.
– Hvorfor? Den var beskidt.
Fandt du den?
Tak. Det var pænt af dig.
I ophidselsen troede jeg…
– Jeg slukkede bålet med spanden.
– Skjortet blev vist lidt forbrændt.
En smule. Sand kan også bruges,
at du ved det.
Vi er i Portland om fem, seks dage.
Vi fortsætter langsomt.
Tror du, du kan klare det?
Det skal jeg nok.
– Kommer du med?
– Jeg valgte en ny stjerne i går.
En stor, gul en,
der lyser over Californien.
Den er fuld af guld,
og jeg skal prøve at finde den.
– Vi kommer til at savne dig.
– Tak.
Har er en gave til dig, din sjover.
– Jeg er ked af, du ikke kommer med.
– Jeg er hverken til landbrug eller kvæg.
Nå, men vi ses vel.
Vogne, sæt i bevægelse!
Vi kører langsomt, Laura.
Kom så!
Kom så. Videre.
– Californien ligger den vej.
– Det ved jeg godt.
Du kan følge Columbia-floden vestpå
og fortsætte langs kysten.
Det var det, jeg tænkte.
Angående kvægdrift, er du så sikker på,
du vil gennemføre det?
– Ret sikker.
– Grænse-McLyntock som landmand.
Jeg forstår det ikke.
Hvem flygter du fra?
En mand, der hedder Glyn McLyntock.
– Hvad sker der, når han indhenter dig?
– Det gør han ikke.
Jeg tror, han døde ved Missouri-grænsen.
Du tager fejl.
Han indhenter dig en af dagene.
– Ved den gamle noget?
– Nej.
Skal jeg sige, hvad der sker,
når han opdager det?
Måske vil jeg helst
selv finde ud af det.
Træk i fløjten, Adam.
Der kommer vogne til byen.
Lad den hyle.
Javel, kaptajn Mello,
Den blæser, så den er ved sprænges.
– Hvad skete der?
– Den sprang.
Vi skulle aldrig have forladt Mississippi.
FLODDAMPER
Velkommen til Portland.
Godt at se dig. Også dig, lille dame.
– Hvor kommer I fra?
– Missouri.
– Hørt I har noget godt agerjord.
– Ja. Det er jeres, hvis I vil have det.
– Hvor langt væk ligger det?
– To uger, men kan gøres på den halve tid.
Jeg kan sejle jer op til vandfaldene.
– Tror du, I kan klare det?
– Måske. Vi kan prøve.
Jeg hedder Tom Hendricks.
Jeg ejer båden. Hvis vi rammer en klippe,
så er det mig, der mister penge.
Jeg hedder McLyntock. Det er Cole.
Jeremy Baile deroppe.
Jeg hedder Don Grundy.
Jeg ejer saloonen og byens restaurant.
Det er god mad. Kokken er kinesisk.
– Kender vi ikke hinanden?
– Det gør vi nu. Davs.
Vælg et træ og hvil jer i skyggen.
Hvor som helst.
Har I en læge?
– Problemer?
– Vi stødte på nogle shoshoner.
Jeremys datter blev ramt af en pil.
Det er smertefuldt.
Det ordner vi på ingen tid.
Der ligger min båd, River Queen.
Kaptajn Mello er Oregons bedste mand,
når det gælder pilesår.
Når han er ædru.
Kaptajn Mello.
Jeg har et job til dig. Et pilesår.
– Hvor omtrent?
– Lige her. Spidsen sidder stadig i.
Hvis du kan udpege den,
så er det ikke alvorligt.
Lad den være i fred.
Så falder den ud af sig selv.
Adam, hvad laver du med den fløjte?
Jeg har lige repareret den.
Vi skulle aldrig have forladt Mississippi.
Bare lad pilen være i fred.
Det er ikke mig,
men en dame i den første vogn.
Tag hende over til Hendricks.
Jeg henter mit udstyr og kommer straks.
– Adam. Hent et par håndjern.
– Håndjern?
Du kan stole på ham.
Sig til dine folk, de skal slappe af.
I aften holder vi en lille fest.
Måske endda med lidt musik.
Vi byder jer velkommen
på rigtig Oregon maner.
4800 plus 200 er 5000 dollars.
– Det er en aftale.
– Det er rigtigt.
Kaptajn Mello sejler jer
op ad floden i morgen.
– Hvad med forsyningerne?
– Mel, sukker, salt.
Nok til at få jer gennem vinteren.
– Sender du dem op til efteråret?
– Den første uge i september.
Så har I bygget jeres huse.
– Kan du skaffe noget kvæg?
– Det tror jeg bestemt.
Her er pilespidsen.
Ren og pæn.
Hvis hun hviler en måned,
er hun klar til forårsplovningen.
Hun er en rar, lille dame.
Og hun er også køn.
– Har du valgt en mand til hende?
– Nej, ham vælger hun selv.
– Må jeg se hende?
– Et øjeblik.
Hun er ovenpå
i værelset med balkonen.
Bare en kølig klud
til at holde feberen nede.
Fjern din klodsede fingre.
Hun får hjernerystelse.
Du skal ikke fortælle mig,
hvordan jeg skal duppe.
Jeg dupper blidt og beroligende.
Det luller hende i søvn.
Laura, hvordan har du det?
Så nogenlunde takket være
min vidunderlige doktor.
– Må hun ikke komme med op ad floden?
– Nej.
Hun skal ligge i sengen en måned,
måske længere.
Doktor Warren kommer til Portland,
og han skal bese mit arbejde.
– Det er nok bedst, hvis han så til det.
– En måned?
Jeg skal med glæde
have hende som gæst.
Tante Tildy passer på hende,
som var hun hendes datter.
Hvad ved du
om tage dig af piger?
Jeg har taget mig af kaptajn Mello
i mere end 40 år.
– Tag bare af sted.
– Hun skal nok klare det.
Jeg tager hende med,
når jeg bringer forsyninger i september.
Det gør ondt, ikke sandt?
Sommetider er det godt at græde.
Sommetider er det også godt at danse.
Sjovt, som en mands ansigt
kan indprente sig.
– Jeg sværger, vi har mødtes før.
– Sikkert i al venskabelighed.
– Sagde du, at du kom fra Kansas?
– Nej, men det gør jeg.
– Lad os få lidt punch. Marjie?
– Ja, tak.
Må jeg byde de herrer på en drink?
Det er pænt af dig, fremmede.
– Kan du lide at spille kort?
– Ja.
– Bliver du i Portland?
– Ja.
Jeg må desværre skuffe dig,
men Don står for byens spillebuler.
Måske kan du hjælpe mig.
Jeg har tid til et slag poker.
– Glyn, det er vist vores dans.
– Undskyld mig.
Men hvis du har for travlt
til at danse med mig nu,
så skal jeg med glæde vente,
til du er ledig.
Måske har vores ven her
lyst til at danse med dig.
– Marjie, må jeg præsentere mr…
– Trey Wilson fra San Francisco.
Det er rart at lære Dem at kende.
Jeg hedder Marjie Baile.
Skal vi danse?
Senere, hvis du har lyst.
Vi har noget, vi skal ordne.
Jeg håber, du taber.
– Skal vi spille poker…
– Hvis du har lyst.
Marjie, det var ikke min mening
at være uhøflig før.
Det her er min dans, ikke?
– Jo, det er det.
– Jamen, så lad os danse.
– En flot fyr, ikke sandt?
– Jeg har set flottere.
– Som mig for eksempel?
– Du er meget flot.
– På en ældre måde.
– Ældre… Ja.
– Må jeg bryde ind?
– Har man kendt mage?
Hvis du insisterer, unge mand.
Kom og få en drink med mig.
Nu kan jeg huske det.
Der blev begået et mord i Kansas City
på Trail’s End Saloon.
Du var en af røverne
ved Missouri-grænsen.
Jeg tager mit kort fra oven.
– Du fik det fra oven.
– Det sidste kom fra bunden.
Spar to.
Du lyver.
Du er hurtig på aftrækkeren, men blød.
En dag får det dig dræbt.
– Havde han ret med det kort?
– Ja. Jeg kendte Grundy.
Var det derfor, du dræbte ham?
Eller fordi han kendte dig?
Vær forsigtig med de æbletræer.
– Er det æbletræer?
– Ja. Blommetræer og pæretræer.
Vi får verdens bedste frugt
oppe ad floden.
Det er ikke æbletræer.
Jeg så et æbletræ, da jeg var barn.
Det var på størrelse med et hus.
Alle om bord.
Træk gangbrættet om bord.
– Bliver du i Portland?
– En periode. Så til Californien.
– Følger du stadig den stjerne?
– Bedre end at have en stjerne efter sig.
Er alle om bord?
Træk gangbrættet om bord. Skynd jer.
– Husk at komme og besøge mig.
– Hvis jeg har tid.
Der er vist romantik i luften.
Trey er en rar fyr.
Jeg kan ikke lide Cole.
– Hvorfor ikke?
– Grundy sagde, han var en røver.
Mange folk røvede ved grænserne.
Nogle besluttede at skifte stil.
Den slags skifter ikke stil.
Et råddent æble skal smides væk,
så det ikke ødelægger resten af tønden.
Der er forskel på æbler og mænd.
Gør klar til at kaste los!
Smid fortrosserne!
Løsn trosserne agterude!
Ryd forstavnen!
Smid alle trosserne!
– Må jeg komme op?
– Ja, hvis du ikke går i vejen.
Her er allerede nok folk
til at give mine mænd ordrer.
Halv bak.
Fuld bak.
Smukke, ikke sandt?
Dem havde du tænkt dig
at fragte over i vognen.
– Vi havde klaret det.
– Javist.
Men det er dog lettere på denne måde.
– Hvor langt op ad floden kan vi sejle?
– 50-60 kilometer mere.
Er vi så fremme ved vandfaldene?
Båden kan ikke komme forbi, medmindre
man skiller den ad og bærer den.
Er du sikker på,
jeg ikke skal gøre det?
Bare rolig.
En skønne dag er der transport
mellem vandfaldene og den øvre flod.
– Sejl tæt på bredden.
– Hvorfor?
Det er bedre. Jeg sejlede i kano heroppe
sidste år, og vi holdt os tæt på bredden.
Det her er ingen kano.
Så er vi fremme.
Længere kan man ikke komme.
Jeg kan se, hvad du mener.
Men vognene fører os
rundt om vandfaldene.
Om et par dage vil du se
den bedste agerjord på Guds grønne jord.
Det har jeg altid drømt om, Glyn.
En nyt land,
hvor vi kan få ting til at gro.
Vi finder en dal,
hvor jorden er frugtbar.
Hvor bjergene beskytter os
mod nordenvinden.
Vi bruger de træer,
naturen har givet os.
Fælder en lysning i vildmarken.
Vi anlægger veje og
bygger de nødvendige broer.
Og vi skal bygge vores huse, Glyn.
De bliver solidt bygget,
så de kan modstå sneen om vinteren.
Vi bygger et forsamlingshus
og en kirke.
Vi bygger en skole.
Så sår vi sæden.
Der kommer æbler og pærer.
Om et par år sælger vi frugt til hele
verden, så man aldrig har kendt mage.
Det er alt sammen fint.
Men det er nytteløst, medmindre
vi har mad nok til den første vinter.
Jeg har holdt øje
med sneskyerne over bjergene.
Om et par uger er vi sneet inde.
Det er ikke godt, Glyn. Jeg er bekymret.
– Noget nyt fra Portland?
– Overhovedet ikke.
Jeg troede, forsyningerne
skulle komme i september.
Det gjorde jeg også,
og nu er det midt i oktober.
Vi har ikke mere mel. Om en uge er
det slut med bacon og bønner.
– Alt er væk om 1 4 dage.
– Jeg anede ikke, det var så slemt.
Hvorfor forurolige jer?
I havde travlt.
Måske har Mello problemer med båden.
Men Hendricks burde have kontaktet os.
Vi bør ride til Portland
og finde ud af, hvad der er galt.
Jeg er bekymret for Laura.
Jeg har ikke hørt noget.
Vi rider af sted i morgen tidlig.
Kom og spis.
Ellers giver jeg det til svinene.
Gid vi havde et par svin.
Vi må finde en måde
at komme over det bjerg på.
Så kan vi spare cirka en uge
på en tur til Portland.
Hvis vi ikke finder en måde,
så må de grave os fri af tre meter sne.
– Det er et godt land.
– Et rigtig godt land.
Må det blive ved med at være det.
Missouri og Kansas så sådan ud,
første gang jeg så dem. Gode. Rene.
Det var mændene, der stjal
og myrdede, der ændrede tingene.
Det må vi ikke lade ske her.
Hvor kom alle de mennesker fra?
Aner det ikke,
men jeg bryder mig ikke om det.
Kaptajn Mello!
Er du om bord?
Goddag. Dig har jeg ikke set
i månedsvis.
– Det er problemet. Hvor du været?
– Her, i dok.
Adam, hent en flaske whisky.
Vi har fået gæster.
Jeg har hentet den sidste,
og den har du tømt.
Vi burde aldrig have forladt Mississippi.
Jeg sender bud efter forfriskninger.
– Hvad er det sket med byen?
– Guldgraverfeber.
Et fjols red ud i bjergene
og fandt noget guldstøv.
Siden er byen gået helt amok.
– Hvad med vores forsyninger?
– De sidder på kajen.
Jeres heste og kvæg er derhenne.
– Hvorfor er de ikke sendt af sted?
– Hendricks’ ordrer.
– Spørg ham.
– Det skal jeg gøre.
Der er behov for forsyningerne
oppe ad floden.
– Vi sejler nu.
– I skal ikke være skuffet.
Kan du se den pris? Det var melet værd,
da du købte det i foråret.
Kan du se det?
Så meget er det steget siden da.
– Det er vores mel. Vi betalte for det.
– Det var jeres mel.
Vil I tjene en dollar per mand?
Fem dollars?
Jeg giver jer
ti dollars for en times arbejde.
– Og en flaske whisky?
– Det er en aftale.
Få dem til at laste båden,
inklusive heste og kvæg. Er det i orden?
– Hvis det skal være sådan, så ja.
– Tak.
– Glyn, find ud af, hvor Laura er.
– Okay.
Du er dum at besøge Hendricks
uden en revolver.
– Skal jeg skaffe dig en?
– Nej, tak.
Kan man købe for
1 000 dollars blå jetoner?
– Hvad bragte dig til byen?
– En meget træt hest.
Hov, Trey.
Lad John tage over.
Den stjerne ledte dig vist
til en skål fyldt med guld.
Desværre kom jeg sidst,
så jeg arbejder for Hendricks.
Det er noget af et foretagende.
– Har I hørt om guldfundet?
– Ja.
– Hvordan har Jeremy det?
– Fint.
Og hans datter…
Hvad var det nu, hun hed?
Det ved du udmærket.
Hun hedder Marjie.
Hun er smuk og gifter sig sikkert
med en af frierne.
Hun er dejlig pige. Hvis bare
jeg var typen, der gifter sig…
Man skal aldrig blande ægteskab og
hasardspil. Det går altid galt.
– Lad os få en drink.
– Godt at se dig, Trey.
To glas whisky.
– Hvordan har Lauras skulder det?
– Fint. Hun står for guldets vejning.
Cirka 1,5 kg.
Den eneste her i byen,
man kan stole på.
1240 dollars. Vil du have
en indbetalingsseddel eller mønter?
Bare giv mig en indbetalingsseddel.
Så kan du hjælpe mig med
at bruge den.
Så er det nok.
De vil hjælpe dig med at bruge pengene.
Det ser ud til, du har et rygte.
Nogle tror, jeg er lige så hurtig,
som den røver fra Missouri.
Hvad var det han hed? McLyntock?
En af dine venner, skat.
– Laura.
– Hej. Jeg kommer straks.
Bradley, overtag vægten et øjeblik.
Hvordan går det oppe ad floden?
Vi har været urolige. Ikke, Cole?
Vi har det godt.
Marjie sidder i romantik til halsen.
Mrs Prentiss leger lærerinde.
Vi har undret os over,
hvorfor du har været i Portland så længe.
– Tja, sig, jeg…
– Sig, at du godt kan lide Portland.
Laura synes ikke, landbrug lyder sjovt.
Det kan jeg ikke bebrejde hende.
– Kommer du ikke med op ad floden?
– Nej, det er spændende her.
Vi har haft det vidunderligt.
Sig til far, at jeg bliver hernede.
Måske bør du hellere selv sige det.
Han er på kajen med kaptajn Mello.
Det kan du lige så godt, skat. Du bliver
alligevel nødt til at fortælle ham det.
– Jeg spurgte, om hun var din pige.
– Det gjorde du.
– Du har vel ikke noget imod det?
– Nej.
– Hvor finder jeg Hendricks?
– Det skal jeg vise dig.
Måske må du hellere vende
tilbage til arbejdet.
Det må jeg måske hellere.
Det bliver 850 dollars.
Kontant.
– De priser er urimelige.
– I morgen koster det 1 000 dollars.
I næste uge kan det ikke købes for penge.
Det er den sidste last, der sendes af sted.
Vi tager det, men det er tyveri.
Kom så.
Goddag, McLyntock.
– Hvordan står det til i nybygden?
– Ikke dårligt. Vi mangler mad.
Forsyningerne er ikke blevet sendt.
Jeg havde svært ved at få fat i dem.
Når de kommer, så sender jeg dem.
– Hvornår bliver det?
– Om tre uger. Højst en måned.
Der ligger meget is langs flodbredden.
Måske fryser den til.
Hvis det sker,
så pakker jeg forsyningerne.
– Hvad, hvis vi får sne?
– Det skal ikke diskuteres.
I får pengene tilbage.
Jeg vil ikke have penge, men
forsyninger på kajen. Send dem af sted.
Jeg kan få 50 gange så meget
for den mad, som I har betalt.
Det er guld. Forstår du det?
– Her er pengene. Giv mig kvitteringen.
– Du må overholde din aftale.
1 00 mennesker er afhængige
af den mad til vinter.
Skal de sulte,
mens du bespiser guldgraverne?
– Det er dit problem.
– Det ved jeg.
Skal du bruge flere mænd
til at laste dampskibet?
– Du har fat i den forkerte.
– Vel har jeg ej.
Du ansatte Shorty og Red,
og jeg arbejder hårdere end de.
Bliver River Queen lastet?
Ja, med kvæg, kasser og tønder.
Jeg vil tjene ti dollars
og en flaske whisky.
Vent. Du går ingen steder.
Bag dig.
– Har du problemer?
– Lidt.
Du skulle have skudt ham i skulderen.
– Hvad nu?
– Vil I med ned på kajen?
Har vi noget valg?
Find dem ude på gaden.
Snup en lygte.
Op på hestene.
– Træk gangbrættet ind.
– Vi er først sejlklare om en halv time.
Det er, hvad du tror.
– Kom indenfor, hurtigt.
– Gør klar til at lægge fra land.
Adam, fuld bak. Hører du mig?
Er du sikker på, du vil med?
Det er sandelig
et godt tidspunkt at spørge.
Spild ikke kuglerne.
Vi fanger dem ved vandfaldene.
– Du skal have mange tak, kaptajn.
– For hvad?
– For at hjælpe os ud af kniben.
– I var ikke i knibe.
Den slags skete hver dag
på Mississippi-floden.
– Er det ikke rigtigt, Adam?
– Jo, men dengang var vi yngre.
– Det kræver bare lidt tænkning.
– Så gå i gang.
Hendricks og hans mænd
er på vej til vandfaldene.
– Kan vi slå dem?
– Vi har ikke en chance.
De er fremme tre
eller fire timer før os.
– Har du nogen forslag, Glyn?
– Et par stykker.
– Tak for din revolver.
– Kan du klare dig uden?
Jeg skal nok klare mig.
– Talte Laura ikke med dig?
– Hun fortalte mig ikke om ham.
Hun mener vel, Cole bliver
en god ægtemand. Måske har hun ret.
Vel har hun ej.
Hans slags ændrer sig aldrig.
Jeg håber, du tager fejl, Jeremy.
Det håber jeg virkelig.
Kan du lægge til ved bredden?
Ja, men vi er 30 kilometer
fra vandfaldene.
Det ved jeg. Bare læg til.
Adam, læg til ved bredden.
Stille og roligt.
Vi vil ikke gå på grund.
– Og når vi når bredden?
– Så losser vi.
Hvad så?
Kan du huske, du talte
om at finde en vej over bjerget?
Den skal vi forsøge at finde.
Laura, her er en af kaptajnens frakker,
så du har hele antrækket.
Fint, Adam. Tak.
Forsigtig. Vent.
Kom så. Giv ham en hånd.
Hjælp dem med hestene. Kom så.
Sikke et antræk.
Hvor kom det fra?
Adam og jeg fandt en smule hist og pist.
– Kan du lide det?
– Meget. Især kasketten.
Pas på, kaptajn.
Sæt den forsigtig ned.
Så er det nok. Du skylder os ti,
måske 20 dollars mere.
Og en flaske whisky.
Er det ikke rigtigt, Shorty?
Det mener vi.
I bliver betalt,
når vi når nybygden.
Kan I køre firspand?
Vi skal ikke over noget bjerg.
– Vil I ikke til guldgraverlejren?
– Ikke via bjerget.
Når vi får udstyr og mad,
så graver vi guld, men ikke med dig.
Hør her. Hvis I hjælper os med
at få forsyningerne til nybygden,
så får hver især udstyr og mad,
der er 200, 300, 400 dollars værd -
mad nok til vinteren.
Og hvis vi siger nej?
Han ødelagde min pibe.
Han ødelagde den igen.
Det må du ikke ifølge loven.
Hvilken lov?
Det er en aftale. Vi følger jer
til nybygden i bytte for udstyr og mad.
Okay, lad os komme af sted. Kom så.
I er vist klar til afgang.
Held og lykke. Jeg håber,
I når frem, før sneen kommer.
Hvordan kan man sige tak,
når man skylder så meget?
Du skylder mig ikke noget.
Det har været en fornøjelse.
Der er 1 00 mennesker bag de bjerge,
der ikke ville have overlevet
vinteren uden maden.
– Jeg siger tak på deres vegne.
– Jeg rørte ikke en finger.
Adam, kom og sig farvel
til de rare mennesker.
– Lykke på rejsen!
– Men hvor skal vi hen?
Tilbage til Portland
og så fortsætter vi måske.
Men hvorhen?
Måske tager vi tilbage
til Mississippi-floden.
Det kommer nok til
at tage et stykke tid.
Vi har tid nok, ikke sandt, kaptajn?
Al den tid, vi behøver, Adam.
Vi tager tilbage til Natchez,
Mobile og New Orleans…
– Tror du, du kan klare dem?
– Vi lider måske tab, men vi skal prøve.
Lad os komme af sted. Kom så.
Hurtigere!
Kom så!
– Du kan stå af og strække benene.
– Ja, tak.
– Hold dem gående.
– De er trætte, og det er vi også.
Du har kørt hårdt på siden i morges.
Hvor længe vil du fortsætte?
Så længe vi har dagslys.
Hold dem i bevægelse.
– Af sted!
– Hvornår spiser vi frokost?
– Det gør vi ikke.
– Jeg er sulten.
Synes du, Hendricks og
hans mænd skal spise med? Kom så.
– Efterlod vi dem ikke ved floden?
– Jo, men han har ret.
Så snart Hendricks opdager,
vi er stukket af, sætter han efter os.
– Og hvad så?
– Det finder jeg ud af.
– Vi flygter vist fra Hendricks.
– Ja.
Hvad sker der,
når han indhenter os?
– Måske bliver det et godt opgør.
– Deltager du?
– Gør du ikke?
– Nej.
Jeg fragter ikke mad til nybyggere
blot for udstyr og mad.
Enig, men vi fragter ikke
det her mad til nybygden.
– Hvornår slår vi til?
– Jeg giver jer besked.
Giv de andre besked.
Sig, de skal holde tæt.
Hvor slår vi lejr for natten?
Der er et fladt område
ved vandløbet foran os.
– Noget nyt?
– Ja. Dårlig nyt.
Hendricks’ mænd bestiger
den anden bakke.
– Hvor mange mænd har han?
– 30 eller 40.
– Hvor lang tid har vi?
– Højst to timer.
Der ligger en kløft oppe til venstre
og et vandfald for enden.
Før kvæget derop
og mød mig ved vognene.
Dan en cirkel
ved vandfaldene, Jeremy.
Kom så.
Spænd jeres heste fra.
Hold god afstand mellem vognene.
Du er i knibe.
To mænd på afsatsen
kan gøre det af vognførerne.
Hvorfor give Hendricks alle fordelene?
Cole har ret. To mænd på afsatsen,
og så har vi ikke en chance.
Jeg er enig. Lad os tænde bål
og få lavet noget kaffe.
Det er de!
Spred jer og angrib.
Lad os se at komme væk.
– De har fået nok. Lad dem flygte.
– Hvorfor?
Det burde du selv kunne regne ud.
Sikken skam.
Han virkede som en rar fyr.
Det var han. Indtil de fandt guld.
Hov. Kom så.
– Hallo.
– Vi har vist fået selskab.
Vi troede ikke,
Hendricks ville få maden frem.
Om en uge havde sneen blokeret stien.
Guldgraverne bliver glade for at se jer.
– Vi skal ikke til guldgraverlejren.
– Er det ikke vores mad?
Nej. Der ligger en nybygd,
hvor floden bugter sig.
– Hvad med vores mad?
– Hendricks lovede, det kom i denne uge.
Vi betalte ham ti gange dets værdi.
– Hendricks er død.
– Hvad med os?
Vi kan ikke overleve vinteren uden mad.
Beklager. Jeg gav jer gerne noget,
men vi har knap nok til foråret.
– Hvad skal vi gøre?
– I må tilbringe vinteren i Portland.
Ved du, hvor mange penge det er?
Vi kan grave en million dollars i guld
ud af de bjerge.
Vi standser ikke arbejdet.
Hør her.
Vi betaler dig ti gange så meget,
som maden er værd.
Ti gange. Du får 1 00.000 dollars,
for hvad du har i de vogne.
Det er mange penge.
Ja, det er mange penge.
– Desværre er vores mad ikke til salg.
– Hvorfor ikke?
Fordi maden er vigtigere end penge.
Det skal holde liv i 100 mennesker.
Du forstår nok ikke,
at liv ikke kan gøres op i penge.
Ombestemmer du dig ikke?
– Desværre.
– Vi tales ved senere.
Sæt i gang. Følg efter mig,
så tager vi den næste kløft.
Løsn reservehjulet. Jeg leder
de andre vogne til et fladt område.
Kør dem i stilling om den forreste vogn.
Den vej. Kom så.
Få brættet ind under akselen.
Giv mig en hånd med hjulet.
– Læg vægten i.
– Er hjulet fri?
Okay, lidt op. Op med den.
Lidt højere.
Lidt mere.
Højere.
Et par centimeter. Lidt mere.
Giv slip, så får vi dem alle tre.
– Din…
– Stands, McLyntock.
– Vi overtager kommandoen.
– Vi kører til guldgraverlejren.
Forhold jer i ro, drenge.
Alt skal nok gå.
Okay, rejs jer op.
Hjælp med vognen.
Trey, få det hjul af.
Skynd jer så. Hjælp så til.
Okay. Løft den så.
Få den op.
– Er han fri?
– Ja.
Glem det.
– Hvordan ser det ud?
– Vi når sneen i morgen tidlig.
Endnu en dag, og vi når toppen.
– Hvordan har din far det?
– Han sover.
Han stoler stadig ikke på Cole.
Det er en gammeldags tankegang.
Når man har valgt den gale vej,
er der ikke mere at gøre.
– Er du ikke enig?
– Nej.
Enhver kan begå en fejltagelse.
Han kan begå mange fejltagelser.
Men når han møder en kvinde
og forelsker sig i hende…
Jeg ser, hvad du mener.
Og tror du på det?
At mænd kan ændre sig. Nogle mænd.
Ja. Det har jeg sagt til Jeremy.
Tak, Glyn.
Godnat.
– Hvordan går det med ham?
– Han sover.
– Han er en sej, gammel fyr.
– Ja, det er han.
Du bekymrer ham en smule, Cole,
nu hvor Laura og dig skal giftes.
– Skal I giftes?
– Det ser sådan ud.
Hvorfor er den gamle bekymret?
Han ved, hvem du er.
Eller måske nærmere, hvem du var.
– Ved han, hvem du var?
– Nej.
Og når han opdager det?
Måske opdager han, at jeg har ret.
Du har ikke ret.
De vil ikke lade en ændre sig.
Du er et fjols at slæbe
alt den mad til nybygden.
Hvad sker der, når du når frem?
Du får et fattigt tak som betaling.
Når de opdager, du er McLyntock
fra Missouri-grænsen, så smider dig ud.
– Måske.
– Lad os fragte det til guldgraverlejren.
Hvad vil du helst have, 100.000 dollars,
eller et tak, nogen vil fortryde?
Måske fortryder de det ikke.
Hvis ikke, så er det værd mere
end 100.000 dollars.
Måske.
Måske ikke.
Ligegyldigt hvordan man vender det,
så er det risikabelt.
Vi ses i morgen.
Få kvæget op foran til at bane vej.
– Hvornår er det sket?
– For et par dage siden.
Da vi nåede trægrænsen,
fik han problemer.
Læg den i en af vognene.
– Hvornår holder vi frokost?
– Så snart vi når bakkekammen.
– Hvilken vej skal vi nu?
– Til venstre derhenne.
Om fire dage er vi fremme ved nybygden.
Den ligger på den anden side af floden.
– Er det ikke guldgraverlejren?
– Jo.
Den ligger tættere på.
Vi kan være fremme på to dage.
Vi skal til nybygden.
Cole, stop dem.
Giv slip. Gå tilbage. Forsvind.
Smid den.
– Er du ikke på vores side?
– Nej. I er på min.
– Hvad sker der med ham?
– Giv ham mad nok til at nå til Portland.
– Jeg synes, vi skal dræbe ham.
– Tilbage til vognene. Alle sammen!
– Jeg er ked af, du måtte se det.
– Det er jeg ikke.
Det gav mig en chance
for at se dig for første gang.
– Brød du dig ikke om det?
– Jeg hadede det.
Bonussen er nu ganske udmærket.
1 00.000 dollars er mange penge.
Jeg kan lide en kvinde,
der ikke er bange for at dræbe.
Sæt dem i gang!
Til guldgraverlejren!
Du kunne ikke klare det, hvad?
– Og hvis jeg bliver her?
– Det gør du ikke.
Hvis du skynder dig,
så kan du nå frem, før det sner.
Red havde ret.
Du skulle have dræbt mig.
Jeg mener, vi står lige.
Måske skylder du mig en tjeneste.
– Vi ses, Glyn.
– Det kan du tro.
Hver gang du lægger dig til ro,
vil du tænke på, om jeg er der.
Og en nat, så er jeg.
Vi ses.
I en periode troede jeg,
at jeg havde mistet min datter.
Det har jeg ikke.
Men vi har svigtet dem, Laura.
Alle de folk, vi bragte tværs over landet,
deres penge er væk.
Alt deres arbejde til ingen nytte.
Til ingen nytte.
– Hvad er der, min pige?
– Jeg så ham vist.
– Glyn?
– Ja.
Selv hvis han følger efter os,
hvad kan han gøre?
Jeg ved det ikke,
men han følger efter os.
Han holder ikke op med at prøve,
så længe han lever.
Fortsæt. Vi har to timer tilbage.
– Min aksel er tør.
– Kør til side og smør den.
Wullie. Kør uden om Red og fortsæt.
En dag gør jeg regnskabet op
med den fyr.
– For hvad?
– Stoppe mig i at dræbe McLyntock.
Jeg burde have dræbt ham.
Det gør jeg, næste gang jeg ser ham.
Det bliver, måske før du tror det.
Se op ad stien.
– Er han tosset?
– Det skal jeg ikke kunne sige.
– Kør langsomt.
– Hvor skal du hen?
– Efter McLyntock.
– Pas på.
– Han er hurtig.
– Ja, men han har ingen revolver.
Stien forude er god hele vejen.
Vent, Cole.
– Er du nervøs?
– Ja. Hvem holder øje med kvæget?
De har det fint. Så snart jeg får
noget kaffe, rider jeg tilbage.
– Dig og Red kan vogte kvæget lidt.
– Red er her ikke.
Hvor er han?
– Hvor er Red?
– Han red tilbage.
– Hvorfor?
– McLyntock var efter os.
Red tog et gevær og red efter ham.
– Jeg kørte langsomt, han kom ikke.
– Dit fjols.
– Sæt vognene i gang.
– Men der er kun ham.
– Op på vognene, siger jeg.
– Jeg kører ingen vogn.
Sæt vognene i gang.
– Trey, hvad er der sket med ham?
– Jeg ved det ikke.
Jeg ved det ikke,
men jeg bryder mig ikke om det.
Sæt dem i gang.
Vend om.
– Hvor har han fået geværet fra?
– Gæt tre gange.
– Han er oppe på kammen.
– Han skød efter mig.
Det er Glyn. Han har et gevær.
Han kunne skudt dig af hesten,
hvis han ville.
Vend om!
– Vend jeres spand.
– Hvor skal vi køre hen?
Der ligger en sti et stykke tilbage.
Drej fra mod floden.
På grund af en mand?
Jeg er ikke bange for ham.
– Hvad med dig, Lock?
– Det er i orden med mig.
– Du kan godt, Lock.
– Skyd ham i ryggen.
Giv os en time.
Vi skal nok ordne ham.
Gør, som det passer jer.
Hvor længe har de været væk?
Lidt over en time.
Jeg troede,
de allerede ville have fundet ham.
Hvad er der galt?
De arbejder godt om natten.
– Jeg har set ham arbejde om natten.
– Wullie dræber ham, når han sover.
– Det var Wullie. Han fik ham.
– Det var ingen seksløber, men et gevær.
Men Wullie havde ikke et gevær.
Det havde Lock heller ikke.
Det var også et gevær.
Er du tilfreds?
Stien ligger et par kilometer tilbage.
Kom af sted.
Det hjælper ikke at undgå kløften.
– Glyn standser os igen.
– Uden en hest? Det vil være flot.
– Vi må være hurtige.
– Long Tom. Tag den sidste vogn.
Bind din hest til vognen.
Kør den forreste vogn. Jeg rider forud.
Du vil sidde bedre på forsædet.
– Hvad er der i vejen? Er du bange?
– Ja.
Det er jeg også.
Hold øje med stien.
Jeg vil sørge for, hun var okay.
Der må ikke ske hende noget.
Hun har det fint.
Det bliver lettere,
efter floden slår et knæk.
– Hvor langt er der til guldgraverlejren?
– Højst to timer.
Hvordan er han nået hertil?
Jeremy. Kom herned.
Treys hest var bundet til vognen.
Slap du den løs?
Stands, Cole,
eller jeg slår dig ihjel.
Jeg har sagt, at du er for blødsøden.
Jeg skulle have dræbt dig.
Kom så.
Brug jeres geværer.
Dæk mig, når jeg rider igennem.
– Hvor skal du hen?
– Til lejren.
Hvad vil han gøre mod
sultne guldgravere?
– Tænk, hvis de ikke vil hjælpe?
– Det vil de.
Når jeg fortæller dem,
vi har mad nok til vinteren.
Okay. Dæk mig.
For første gang i mit liv
ønsker jeg en mand dræbt.
– Han klarede den.
– Ja.
– Hvad med McLyntock?
– Måske dræbte vi ham.
Nej, det gjorde I ikke.
Smid jeres våben.
Lad dem stikke af.
Tag geværerne.
Vi får måske brug for dem.
– Okay.
– Jeg vidste, du ville komme.
Jeg er her. Vi krydser floden.
Kan du køre?
– Jeg kører en vogn.
– Også mig.
– Kan du klare et firspand?
– Jeg kan prøve.
Kom så, Trey, vi henter kvæget.
Kør ud i floden, Jeremy.
Laura, hold dig tæt på den forreste vogn.
– Kan du klare det?
– Ja. Af sted med jer.
Kom så!
Vent, Laura.
Lad os komme væk!
Det må du undskylde, Glyn.
Brændte rebet din hals?
Nej, det var ikke dig, Trey.
Det har været der i et godt stykke tid.
Siden du røvede grænsen
mellem Missouri og Kansas?
Og nogle lovhåndhævere
forsøgte at hænge en revolvermand.
Bare et af de rådne æbler?
Jeg tog fejl.
Der er forskel på æbler og mænd.
Det er der virkelig.
Flot klaret!
Jeg vidste, du kunne klare det.
Du roser den forkerte mand.
Kan du se fyren i den tredje vogn?
Så kom du alligevel.
Bare på besøg.

Get Adobe Flash player

Comments are closed.